EU-salg uden moms skal nu indberettes hver måned

14. juni 2011

Af Thomas Olesen

Hvis din virksomhed sælger varer eller tjenesteydelser til kunder i andre EU-lande, skal du indberette salget til SKAT.

Indberetningen skal med virkning fra den 1. juli laves hver måned. Første gang vedrører salget for juli, som skal indberettes senest 25. august.

Samtidig ændres betegnelsen "listeangivelser" til det mere retvisende udtryk "EU-salg uden moms".

Hvis din virksomhed indberetter moms hvert kvartal eller hvert halvår kan du få tilladelse til kun at indberette EU-salg kvartalsvis.

Det kan du, hvis dit EU-salg højst har udgjort 800.000 kr. i dette og hvert af de foregående 4 kvartaler, eller hvis du kun sælger tjenesteydelser. Den 1. januar 2012 ændres grænsen til 400.000 kr.

Ring eller skriv til os, hvis du er i tvivl om reglerne.